29 august 2009….Barockpinto kåring
I weekenden den 29 – 30 august blev endnu en Barockpinto kåring afholdt i Vejen. Denne gang viste avlerne virkelig hvad dommerne gerne ville se, og der blev uddelt store roser af de tyske dommere, for den meget høje standard i Barockpintoavlen. 2 hingsteføl opnåede den hidtil højeste point score givet af ECHA i Danmark nemlig 45 point. En af dem var vores hingsteføl “PICASSOS MASTERPIECE” efter Albano med følgende bedømmelse: TYPE: 9,5 – BYGNING: 9,0 – KORREKTHED: 8,0 – BEVÆGELSE: 9,5 – SAMLET INDTRYK: 9,0 TOTAL: 45 POINT – GENNEMSNIT: 9,0
28 marts 2009…. Barockpinto Hingste show en kæmpe succes!
Carmen susenburger fra Tyskland præsenterede for førtse gang i Danmark, hendes verdenskendte tandemshow med 2 veltrænede hingste, Remko (20 årig frieser hingst) & NIKO II (18 årig Barockpinto hingst). Carmen forventes at turnerer med dette enestående show, forskellige steder i Danmark 2009. Ikke alene med hendes tandem show men også med Barockpinto avlshingstene Albano & Alcatraz. Se klippet fra hendes geniale show på forsiden her
6 januar 2009…. Carmen Susenburger i Danmark
Carmen Susenburger der i mere end 20 år har arbejdet med fremavlen af Barockpintoen og som i sin tid opfandt begrebet “Barockpinto” og samtidigt var den første der fik en hest registreret som “Barockpinto” har netop besøg os her i Danmark. Vi har af Carmen købt både vores Barockpinto avlshoppe Victoria & Barockpinto avlshingsten Albano. Turen hertil med formålet, at afhente Barockpinto hoppeføl der er solgt til kunde i München, og en Frieser hingst til Spanien. Tiden her blev også flittigt brugt på planlægning af kommende arrangementer og fremtidige indkøb af Barockpintoer i Danmark. Efterspørgslen på Barockpinto føl/heste er generelt stærkt stigende og specielt efter Frieser hopper. Igennem vores samarbejde med Carmen får vi gennemsnitligt 2-3 forespørgsler ugentligt. Men markedet er endnu ungt og derfor svært, at opdrive de ønskede Barockpintoer.
28 oktober 2008…. En travl sæson
2009 sæsonen bliver en spændende sæson med en del Barockpinto føl. :O)
Hvores Frieser hopper er alle ifolet med vores avlshingst Albano da efter-spørgslen på Barockpinto føl med høj Frieser blods andel er stigende. Efterspørgslen herhjemme er stadig begrænset men i udlandet søges der ugentligt efter Barockpintoen. Derfor må vi nok se alle vores føl gå til udlandet i den kommende sæson eller to. Vi er sikker på, at det er den forvirring der er skabt herhjemme omkring forbund eller ikke forbund der gør, at Danmark stadig er afventende omkring Barockpinto køb. Fakta er dog, at sælge en Barockpinto til udlandet uden den er registreret i det eneste EU godkendte Barockpinto forbund ECHA, går ikke uden et stort pris tab. Derfor er alle vores kommende Barockpinto føl med papir fra forbundet ECHA.
05 juni 2008…. Barockpinto avlsmål
Vi bliver ofte stillet spørgsmålet: “Hvad er avlsmålet for en Barockpinto?”
Vores mål med Barockpinto avlen er, at fremavle en ædel, barok, ydedygtig, og sort/hvid broget hest med meget hovskæg og stor man som af type og udseende ligner Frieseren hvor kun farven er til forskel. Barockpintoen‘s rolige og pålidelige sind er næsten uden sammenligning og grundet dens beundringsværdige karakteregenskaber er denne hest velegnet til shows, cirkus lektioner, klassisk dressur og kørsel for vogn.
Den store efterspørgsel på Barockpinto’er netop nu, taler sit tydelige sprog da det er frieser blod andelen der er altafgørende for vores kunders interesse i køb af Barockpintoen. Så er du ejer af en Barockpinto med mere end 75% frieserblod og vil du sælge? er vi meget interesseret i, at høre fra dig.
25 maj 2008…. STOR efterspørgsel på føl efter Albano
Efterspørgslen på føl efter Albano afkom er i øjeblikket så stor, at vi allerede på nuværende tidspunkt har afsat alle vores egne afkom for 2009 til udlandet og har flere på ventelisten. Det er et tydeligt, at “NICO” linien som Albano stammer fra, har et markant forspring i avlen af Barockpinto’en. “Det er afgjort Frieser blod andelen der bestemmer hvor attraktiv en Barockpinto er for vores avl” lyder det fra flere af vores udlandske kunder. Så der er god grund til, at være en stolt ejer hvis man har afkom efter Albano.
Maj – Juli 2008….Barockpinto’er On Tour
I forbindelse med introduktionen til den nye heste race/type “Barockpinto” vil Albano og datter Victoria besøge de danske dyrskuer i 2008. De har begge netop modtaget 1 præmie ved Danmarks første Barockpinto kåring. Albano er en EU avlsgodkendt Barockpinto hingst med 93,75% Frieser blod og datter Victoria er en 6 generations Barockpinto hoppeplag ligeledes med 93,75% Frieser blod. Vi ved endnu ikke præcis hvilke og hvor mange dyrskuer vi kan nå, at deltage på men det kommer snart her på siden. Håber vi ses derude et sted :O)
5 maj 2008….Så er bedæknings sæsonen for alvor igang
Albano har travlt i disse dage og glæder sig enormt over de hopper der kommer på “besøg”.
9 april 2008….Albano på engelsk og tysk ![]()
![]()
Grundet den stigende trafik fra udlandet her på albano.dk har vi nu valgt, at igangsætte oversættelsen af siden så der i fremtiden vil kunne læses alt om Barockpintoen på både dansk, engelsk og tysk.
4 april 2008….Tak for roserne.
Det glæder os meget, at der er så meget fokus på sidste weekends ECHA kåring, da dette har givet en enorm trafik til vores side :) Det var første gang i Danmark vi var samlet for stolt, at vise vores heste frem i Barockpinto regi, og det var en super start for os alle. At der nu kommer så meget fokus på det, både negativt som positivt er jo dejligt, da vi jo er i en opstart og har brug for alles kommentarer. Og en kæmpe tak for de mange lykønskninger til Albano og Victoria for deres præstation, der jo er med til at bekræfte os i vores valg af avlsmateriale for Barockpinto avlen i fremtiden.
3 april 2008….Victoria får sin egen side under albano.dk
Vores nykårede Victoria har nu fået sin egen side hvor vi løbende vil fortælle om hendes bedrifter. Se vores perle her
3 april 2008….Endnu en avlsgodkendt hingst i Danmark
Så er der endnu en godkendt barockpinto hingst i Danmark. Han er som Albano optaget og godkendt som Barockpinto avlshingst i forbundet ECHA, se listen her
29 – 30 marts 2008….Danmarks første Barockpinto kåring
“En succes historie” Kåringen er nu overstået og vi havde alle en super weekend, med mange gode oplevelser. Der blev vist meget godt avlsmateriale i de forskellige klasser og vi selv fik nu endelig svar på Albanos og Victorias potentiale, “meget lovende hoppe med et helt utroligt trav” lød det om Victoria og karakterne 9 for type og 9 for trav fortæller da også, at hendes far Albano nu også er en sikker grundsten for barockpinto avlen i Danmark. At Albano samtidigt aflægger bedste ridetest af alle, bekræfter netop, at vi med Albano og Victoria har fundet det helt rigtige avlsmateriale for vores fremtidige Barockpinto avl :)
29 – 30 marts 2008….Danmarks første Barockpinto kåring
Albano, Victoria og Canasta deltog alle 3 ved ECHA Barockpinto kåringen i Vejen i weekenden. Og vi vil gerne herfra takke for et super arrangement i gode faciliteter hos HorseTravle i Vejen og en speciel tak for det store arbejde til folkene fra ECHA. Albano vandt 1 præmie for bedste aflagte ridetest af alle hvilket gør, at han står i ECHA EU hingstebog 1. Datter Victoria blev kåret med en 1 præmie som bedste hoppeplag og tog alles hjerter med storm og fik da også 1 præmie for bedste i sin klasse. Canasta som er mor til Victoria fik en flot 3 plads og en tydelig forbedring af sine karakterer fra tidligere kåring. Alt i alt en super weekend for ”familien” Albano fra Fyn. Og til alle der var i Vejen for netop at hilse på Albano, 1000 tak til alle for jeres besøg og vi håber, at vi fik nået, at tale med jer alle. Billeder bliver lagt løbende på vores galleri :O)
13 marts 2008….ECHA EU dokumentation modtaget
Vi har i dag modtaget dokumentation der bekræfter EU godkendelsen af ECHA som forbund. Dokumentet må dog ikke offentligøres her på vores side, men vi kan og må fremvise en kopi af dette, når og hvis dette ønskes. EU godkendelsen er vigtig for os som avler af Barockpintoen, da vi ønsker at gøre brug af Frieseren i vores avl og samtidigt overholde Dansk Frieserforbunds gældende regler for udelukkende brug af EU godkendte hingste. Albano er EU godkendt og overholder derfor disse krav, hvilket er vigtigt for os og vores kunder.
06 marts 2008….GRATIS ECHA registrering
Vi fra albano.dk har idag den 6 marts vedtaget, at bedækningsprisen (kr. 5.000) for bedækning med Albano, fratrækkes kr. 500,- (svarende til ECHA
registreringsomkostninger) hvis der forevises et ECHA registreringsbevis for hoppen inden bedækning med Albano foretages (gælder også allerede bookede bedækninger i år). Vi mener, at det er vigtigt for begge parter, at der er papirer på alle afkom efter Albano og dette kræver, at hoppen er registreret i forbundet ECHA som vi naturligvis gerne vil støtte.
03 marts 2008….Heste ejere’s egne historier
Vi er nu begyndt, at tilføje ejers egne historier under “Albano afkom” i det omfang vi modtager dem og får tilladelsen til brug. Vi har undladt, at oversætte disse til dansk da vi derved undgår misforståelser. God læselyst.
02 marts 2008….Bedækning af Friesere
Det er med glæde, at vi nu trygt kan tilbyde Albano bedækning af frieser hopper uden at bringe vores kunder og os selv i problemer med hensyn til deres og vores medlemskab af Dansk Frieser Forbund, da det i dag på Dansk Frieser Forbunds generalforsamling blev besluttet at følge allerede eksisterende EU regler, der gør det muligt, at bedække sin frieser hoppe med anden race hingst, så længe den er EU avlsgodkendt. Albano er avlsgodkendt i forbundet ECHA som er EU godkendt og dermed i overensstemmelse med Dansk Freiser Forbunds nye regler.
21 februar 2008….Ny forhandler af Cowboy Magic på Fyn
Vi kan nu tilbyde salg af den verdensberømte produkt serie COWBOY MAGIC®. Vi har netop indgået samarbejde med den danske distributør og er hermed ny forhandler for Fyn. COWBOY MAGIC® er et uundværligt produkt og et heste plejemiddel ud over det sædvanlige. Har du en broget hest vil du elske det! Priser og produkter kan snart ses på siden: Salgsliste andet
17 februar 2008….Endnu en avlsgodkendt hingst i Danmark
Så er der endnu en godkendt barockpinto hingst i Danmark. Han er som Albano optaget og godkendt som Barockpinto avlshingst i forbundet ECHA, se listen her
16 februar 2008….Laura Schumann besøger Albano
Laura Schumann var på besøg for, at arbejde lidt med Albano. Laura er kendt for sin helt specielle omgang med heste. Hun skal hjælpe med den fortsatte træning og show ridning af Albano i samarbejde med Tina som er medejer af Your Dream Horse. Og Kenneth fik i dag Albano til at knæle for sit publikum, men nok mest til Kenneth’s forbavselse :O) En super dag og Albano havde meget glæde af de mange nye indtryk. Billederne kommer senere her
14 februar 2008….Professionelt tilbud
Super tilbud på professionelt Videoovervågningssytem til stalden og folden er nu online på albano.dk under “salgsliste andet” se evt. tilbudet her
08 februar 2008….Albano møder flokken
Albano kommer på fold for første gang i Danmark, til stor glæde for 8 hopper der alle gør deres bedste indtryk. Du kan se billederne her
07 februar 2008….Albano bedækker for første gang i Danmark
Albano bedækker allerede på førstedagen, kort efter sin ankomst. K. Poulsen stolt som en pave, da han efter kyndig undervisning selv håndterede Albano under hele processen.
07 februar 2008….Albano kommer i dag :O)
Albano ankom i dag kl. 7:30 efter, at have været under vejs i mere end 5 uger. Direkte fra det sydligste i Spanien og til midt Tyskland og nu endelig “hjemme” hos sin nye familie :)
07 februar 2008….Albano.dk nu online
Albano.dk blev lanceret som planlagt, nemlig på Albano’s ankomstdag.
06 februar 2008…. Lille ny Albano datter
Lille ny “Albano” hoppe efter Cabriola (Menorquin) er kommet til verden. Mere info følger når vi ved mere om hende.
01 februar 2008…. Albano i EQUIPAGE
“REN BAROCKPINTO FAMILIE”
Barockpinto Albano og Barockpinto Canaster som er forældrepar til Victoria, står alle i samme stald i Danmark og omtales i februar udgaven af Danmarks mest kendte Ridemagasin EQUIPAGE som også tidligere i 2007, bragte en selvstændig artikel om Albano’s datter Victoria.
